| STOMP |
|
| Bogen "Stomp - Musik med Krop" fra forlaget Dansk Sang. Bestilles direkte fra forlagets webside , e-mail eller tlf 97129452
|
Stomp er en usædvanlig kombination af musik og dans. Musikken skabes i dansen, og dansen er del af musikken – de skaber og udvikler hinanden. Stomp er bevægelse af kroppe, ting og lyde - ja sågar af abstrakte ideer. De ting der bruges til at lave rytmer med er hverdagsting, men de bruges ikke som de plejer. Denne unikke kombination af dans og musik har nogle særlige kendetegn, som vi finder i såvel Stomp-truppen, som i fænomenet Blue Man Group. Det er centralt at det musikalske udtryk er direkte forbundet med bevægelser, som inddrager hele kroppen. Materialet henvender sig til undervisning med og i musik i folkeskolen, musikskoler, fritidsinstitutioner, efterskoler og gymnasiet. Materialet kan anvendes meget bredt spændende fra den almene musikundervisning over tværfaglige forløb til regulær performance.
Mette Berggreen er koreograf og performer med erfaring fra mange produktioner
indenfor teater, T.V. og film.
NYT: Stomp- hvad er det der sker! om processen i STOMP i et læringsperspektiv. |
Dias-show
(flash) med billeder fra et forløb i femte klasse på Langebjergskolen
. Klik her eller på billedet. |
|
| Udgangspunkt for første del af vores materiale er arbejdet med en fjerde klasse i et antal musiktimer efter at Stomp havde besøgt København i eftersommeren 1999. Herefter er det videreudviklet i forbindelse arbejde med andre klassetrin, i forbindelse med danseuddannelsen under åben uddannelse og som del af større sammenhænge som børnemusical og performanearrangementer f.eks. med blandende aldersgrupper / nationalitet. |
|
| STOMP er ikke blot et forrygende show, men er oplagt at anvende i pædagogisk øjemed, idet man i vid udstrækning benytter sig af børns og unges egne forestillinger og giver mulighed for at arbejde skabende / kreativt - hvilket giver et godt grundlag for en faglig fordybelse. |
|
| STOMP - materialer - Basketbolde, bambusstave, bambuspinde, slanger, rør, sandpapir, tændstikæsker, røde fejekoste og blå fejekoste, plastikspande, mælkejunger, tæpperør o.s.v....
|
|
|
|
|
|
|||