Stomp - en symbiose mellem dans og musik.
Stomp kombinerer bevægelse, rytme og lyd (støj). Bevægelser (fejen med en kost), som laver forskellige lyde (fejelyd, slag, stampen) udføres rytmisk (men et gentaget mønster). Der er 3 forskellige områder, som på en eller anden måde kombineres. Kropsbevægelse med rytme tilhører et område – dans, som f.eks. beskrives af Rudolf Laban (1974), mens rytmisk gruppering (tone, støj, dæmpet svingning, deltoner, resonans o.s.v.) er beskrevet af Lerdahl og Jackendorff (1996). Mens Lerdal og Jackendorff beskriver hvordan et ”flow” grupperes i rytmiske enheder beskriver Laban dansens rytmik i tid, rum vægt og flow. Tid og rum svarer til de almindelige elemeter i rytme (taktart, tempo og de enkelte noders udstrækning), vægt svarer til dynamik mens ”flow” er en form for helhed der er bedre forståelig i dans end i musikalsk rytmeteori … En interesant tese /observation (Laban) er at børn tendere til at gå i retningen flow-> vægt -> rum -> tid, mens voksne ofte går (tænker) den modsatte vej. Flow og vægt – som den i Stomp findes i kropsbevægelse – og som forstærkes gennem brug af et redskab – er således et ideelt udgangspunkt for udvikling af rytmisk forståelse i musikalsk forstand. I Stomp kombineres disse to områder på en udpræget kreativ måde, hvilket er umiddelbart iøjefaldende / iørefaldende når man oplever Stomp. Blandings-fænomenet - bevægelser med redskaber, som bruger ganske bestemte lyde, kombineres så med det rytmiske (dimension i musik). Og resultatet af blandingsproces nummer to bliver spændende nok noget, som har sit eget iboende tempo og en ganske bestemt rytmisk opspænding. Blandingen er kreativ, det er ikke bare 'det ene' plus 'det andet'. Regelmæssighed overføres til bevægelsesmønstre, og bevægelsesmønstre overføres til regelmæssigheden og der skabes ('konstrueres' rammer kun dårligt det centrale i denne proces) noget nyt, noget som er mere end summen af delene. Sådanne kreative blandingsfænomener kaldes BLENDING [Fauconnier, Turner]. Bevægelse, som indrager kroppen på en bestemt måde, og eksempelvis kostens vægt og længde samt bestemte lydkvaliteter giver bindinger, som står i et spændingsforhold til det regelmæssige, pulsen, beatet. Enkelte/ simple bevægelsesmønstre udvikles fra et rimeligt afslappet grundtrin (f.eks. enkeltfej med kost) til noget, som både kræver kraft og hurtighed (eksv. dobbeltfej med slag). Relationen mellem regelmæssighed og kontrolleret kraft medvirker til den rytmiske opspænding, som gør at Stomp 'oser af fed rytme'. Litteraturhenvisninger: |
